Artikel af: Pia Mahnfeldt, Markedsføring
Leveret af: Kirsten Poulsen, adm.dir. firstmove
Sammenlignet
med andre livsstilsprodukter spiller mobiltelefonen en utrolig vigtig
rolle for de innovative kvinder 50+. For mange af kvinderne er
mobiltelefoner akkurat lige så interessante som tøj og tilbehør. Der
bliver investeret betydelige beløb i at
få den helt rigtige. Mobiltelefonen skal være lille, diskret og smart,
men må samtidig gerne have et stort farvedisplay. Mobiltelefoner bruges
til at opretholde og skabe kontakt med, ellers fungerer dagligdagen ikke.
”Åh nej, nu skriver Markedsføring igen om ”dem over 50”.
Hvorfor
i alverden bliver de ved med det, når det ikke interesserer os. Vi vil
kun høre om de trendy unge med glat hud. De er interessante at lave
kommunikation til og ikke mindst, dem kender vi, og nå ja, så er det
bare ikke er særligt trendy at være gammel og grå”.
Sat
lidt på spidsen. Men sådan kan en udmelding fra branchen godt lyde, når
det handler om de innovative 50+. Men , hvorfor er de så, så
interessante? Jo det er de bl.a. fordi, de innovative 50+ er så
super aktive som man nærmest kan blive. De innovative 50+ er efter
største sandsynlighed på vej til at blive den forbrugergruppe, der
bliver den mest toneangivende af alle. Det har ellers altid været de
innovative unge, der satte dagsordenen for alle andre forbrugere, fordi
processen gik fra det moderne - repræsenteret især blandt de unge – mod
det modne, som de ældre forbrugere især repræsenterede. Sådan er det
stort set stadigvæk, men noget tyder på, at de moderne værdier findes
mere udtalt hos de ældre forbrugere og omvendt de mere
modne/konservative blandt de yngre. Sikkert blot en bølge, men en
tendens, der meget vel kan gøre sig gældende det næste årti.
Denne gang handler det om De innovative kvinder 50+ og mobiltelefoner. Et studie bureauet firstmove står bag.
Når
snakken falder på mobiltelefoner, så drejer det sig ofte om priser, nye
smarte features eller de yngre forbrugeres store forbrug. Det er
derimod sjældent , at man taler om 50+ gruppens forbrug, adfærd og
holdninger i forhold til mobiltelefoner. Og slet ikke kvindernes. Måske
fordi forbruget her endnu ikke har nået samme højder som de unges eller
måske fordi, man mener, at det er de unges forbrug, som vil sætte sit
aftryk på fremtidens mobiltelefonmarked. Faktum er dog, at 50+ gruppen
i høj grad har taget mobiltelefonen til sig på trods af, at denne
gruppe ikke har fået helt samme opmærksomhed i udbud og kommunikation
fra udbyderne som andre forbrugergrupper. Vi har derfor talt med de
mest innovative kvinder i 50+ gruppen for at få indsigt i, hvilken
rolle mobiltelefonen spiller i deres tilværelse. Ved at tale med de
innovative forbrugere får man også et indblik i fremtidens forbrug i
denne aldersgruppe.
”Det er måske Nokia’s største kompliment, at de er enkle at gå til”. Dorthe 52 år.
Kendetegnende
for de kvinder, som blev interviewet, var en tilværelse præget af et
højt aktivitetsniveau. Det er også den gruppe, der i langt højere grad
end respondenter i andre aldersgrupper har aflyst deres
interviewaftaler – endda op til 2 og 3 gange, hvilket vidner om et
hektisk aktivitetsniveau. De er ofte på farten. Et eksempel er en
kvinde på 59, som ud over et deltidsjob efter eget udsagn bruger meget
tid på golf, løber lidt, spiller bridge, maler, går til fransk og
rejser meget. Og så har hun tre døtre, som hun er i næsten daglig
kontakt med, blandt andet via sms.
Høje krav
Der
stilles høje krav til mobiltelefonen, hvilket samtidig betyder, at man
investerer betydelige beløb i at få den rigtige. Mobiltelefonen skal
være lille, diskret og smart, men må samtidig gerne have et stort
farvedisplay. I modsætning til de unge stiller denne gruppe ikke krav
om, at mobiltelefonen har et kamera. Nej, mobiltelefoner bruges til at
opretholde og skabe kontakt med. Ellers fungerer dagligdagen ikke. En
feature som et kamera er mest til sjov og ballade. Og i princippet
spild af tid.
Man har med andre ord endnu ikke opdaget et reelt behov, men mon ikke det kommer.
Det
er langt vigtigere, at mobilen er hurtig og nem at betjene. De mange
services, man kan købe og abonnere på, spiller ingen rolle. For de
innovative kvinder er det vigtigste behov det basale - altså at ringe
og modtage opkald. De sender også gerne sms’er. Oftest bruges sms, når
man med sikkerhed ved, at modtageren er i færd med at foretage sig
noget andet.
Og
så har de et meget stort kendskab til de forskellige modeller og
mærker. De er i stand til at diskutere fordele og ulemper i forbindelse
med en lang række modeller af samme mærke. De har også ret godt styr
på, hvilke modeller veninder og børnene har. De har gennem især børnene
fået opbygget viden om mobiltelefonerne og branchen. De har ret klare
holdninger til de forskellige aktører på markedet og mobiltelefoni er
ofte et samtaleemne. Dette skyldes blandt andet en stor interesse for
at være opdateret.
”Men
Sony Ericsson er lækker at se på og røre ved. Jeg kan egentlig bedre
lide deres design end jeg kan lide Nokias”, Neel 59 år.
Sammenlignet
med andre livsstilsproduk ter spiller mobiltelefonen en utrolig vigtig
rolle. For mange af kvinderne er mobiltelefoner akkurat lige så
interessante som tøj og tilbehør. Man ved, hvilke mobiltelefoner andre
mennesker har og det er ikke uden interesse, hvordan de bruger dem,
Man
er hyper bevidst om de signaler, man udsender til omverdenen med sin
mobiltelefon. Et eksempel er en kvinde, der har besluttet at købe ny
mobil, da den hun bruger nu er to år gammel og ifølge hende selv:
”..signalerer,
at jeg ikke følger med! Jeg har en veninde, som var den første, der
havde Louis Vuitton kæden om halsen til telefonen. Og nu har hun så en
anden udgave, hvor hun har en øresnegl i og det hele er i metal og
hvidt og det passer ofte til hendes tøj. Hun er supertjekket og jeg
synes hun helt klart signalerer, at hun er med, og at mobiltelefonen er
en vigtig ting, som hun bruger meget. Hun viser den virkelig frem”,
Lone 61 år.
Mobiltelefonen
er altid tændt også om natten, hvor der sagtens kan dukke sms’er eller
beskeder op fra venner og bekendte - også fra udlandet:
”Det er ligesom en mail, den er på hele tiden”, Grethe 58.
Golfbaner og flyvemaskiner er vel sagtens de to eneste steder mobilen er slukket, da der er direkte forbud.
Mobilen
er blevet den vigtigste kontaktkilde til venner og omgangskreds. Man er
meget på farten, og uden en mobiltelefon vil man ikke være i stand til
at opretholde det travle liv, lave aftaler, ændre aftaler eller blot
holde sig opdateret. Og man ville gå glip af mange spændende ting. På
et mere praktisk plan, så har man alle telefonnumre gemt på mobilen.
Det er bekvemt.
Kvinderne
i denne gruppe føler derimod ikke, at mobiltelefonen sparer dem for en
masse tid. Måske giver den dem mulighed for at nå endnu mere. Den
bidrager således til at øge niveauet for, hvad selvvalgt travlhed er.
Ud over at være en uundværlig praktisk partner i hverdagen, så er det
allervigtigste, en mobiltelefon giver, frihed og uafhængighed af
geografi og tid:
”Altså,
den betyder jo frihed. Og den betyder også frihed på den måde, at man
lægger mærke til, hvor jeg er henne. Om jeg er i Danmark eller om jeg
er i Frankrig – mobiltelefonen gør mig uafhængig, fleksibel og i
kontakt uanset hvor jeg er henne”. Anne 57 år.
Børnene er inspirationskilde
Inspiration
og information om mobiltelefonkategorien kommer i prioriteret
rækkefølge fra venner, børn og kommunikation. Vennerne ser man tit og
mobiltelefoner er et vigtigt samtaleemne. Børnene ved meget om
kategorien og kvinderne bruger på næsten strategisk vis familiens yngre
medlemmer som informationskilde og til demonstration af nye features.
Kommunikationen ses, men står klart i skyggen af venner og børn. Den
samlede kommunikation vurderes til at være rodet og uoverskuelig; og
derfor er det vigtigt at konsultere eksempelvis venner. Når kvinderne
har bevæget sig hen i butikken spiller service og venlig betjening en
altoverskyggende rolle.
Kvinderne
har fået øjnene op for de mange fordele forbundet med at have
mobiltelefon, som fast ingrediens i tilværelsen. Overraskende for mange
er det måske, at de er mege t åbne over for fremtidige
anvendelsesmuligheder, dog især når disse betyder, at man kan spare
kostbar tid. De er eksempelvis meget positive over for at betale for at
parkere, trække kaffe i en automat og bestille teaterbilletter via
telefon. Og spørger man om fremtidens drømmetelefon, viser det sig at
kravene er til at overse. Det drejer sig primært om super fedt design,
funktionalitet og ikke om smarte features og gimmicks:
”Jeg
har ikke de store krav, den skal kunne det den er skabt til. Og så må
de godt fremover fokusere noget mere på design”. Anne 57 år.
Hvad kan man gøre:
For
udbyderne i branchen er en af de største udfordringer i forbindelse med
fremtidens kvinder i 50+ gruppen at tænke i mere højprofilerende
kommunikation, mere eksklusivt design, der appellerer til forskellige
livsstilssignaler, samt behovsudvidelse. Kvinderne er villige til at
betale for kvalitet og funktionalitet, men kun så længe disse dækker
reelle behov. Og lige nu har de kun behov for de mest basale features
og tjenester. Dette behov kan skabes gennem målrettet kommunikation
tilpasset denne gruppe forbrugeres helt specielle behov.
Kommunikationen må ikke udelukkende fokusere på eksempelvis features,
som derimod skal ”indpakkes” i eksklusiv kommunikation, der ikke
efterlader tvivl om kvalitet og funktionalitet. Ikke en let øvelse, men
heller umulig.
Fakta:
Bureauet
firstmove står bag undersøgelsen, der er baseret på 10 personlige,
semistrukturerede dybdeinterviews blandt innovative kvinder 50+. Dvs.
en målgruppe, der udgør max. 3%. Halvdelen bor i
København/Frederiksberg, halvdelen bor i forstæderne.
Hovedparten er samboende/gift. De resterende - en fjerdedel - er alene.
Kun
et par stykker er stoppet med at arbejde på grund af alder. De øvrige
er erhvervsaktive og har et arbejde, de går op i med liv og sjæl og som
de har tænkt sig at fortsætte med længe. Det er symptomatisk, at man er
glad for alt det, man gør. Man går op i det, man beskæftiger sig med.
Arbejdet opleves meningsfuldt. De er meget eksperimenterende - både
hvad arbejde, fritidsbeskæftigelser og parforhold angår. De er
karakteriseret ved, at man bliver ved med at ændre og udvikle sig.
Ideen om, at man selv skal skabe mening i sit liv opleves essentielt
Printvenlig version »